Pjece om Grøn omstilling i samarbejdsperspektiv
På TekSam Årsdag den 5. oktober 2021 blev pjecen om Grøn omstilling i samarbejdsperspektiv præsenteret.

Det er afgørende for virksomhederne, at de får det bedst og bredest mulige grundlag for samarbejdet på virksomhederne om den grønne omstilling, og emnet bør være et naturligt tilbagevendende tema for samarbejdsudvalgene. Pjecen handler om, hvad grøn omstilling er og inspirerer til, hvordan ledere og medarbejdere i praksis kan samarbejde om indsatser, og hvordan TekSam konkret kan hjælpe din virksomhed og samarbejdsudvalget.

Pjecen kan bestilles på co-industri.dk/pjecer eller ved at skrive til DI på mail teksam@di.dk

TekSam konsulenter kan kontaktes på mail eller tlf. Læs mere på teksam.dk/om-teksam/su-konsulenterne

Hent pjecen her

Her er ingen bange for den grønne omstilling

Genbrug, miljøbevidsthed, CO2-reduktion og ressourceoptimering er en del af hverdagen på papirfabrikken i Skjern, så for medarbejderne her er grøn omstilling allerede en del af hverdagen.

Fællestillidsrepræsentant John Lauridsen, 3F: - Brugbare forslag bliver altid belønnet med mindst 500 kr. og op til flere tusinde kroner. Men det ikke er pengene, der er det vigtigste, men følelsen af at kunne bidrage med noget blive taget alvorligt. Foto: Palle Peter Skov.

Af Ingrid Pedersen

Ingen på Skjern Paper frygter den grønne omstilling. De er allerede en del af den, for virksomheden blev grundlagt i 1965 af lokale investorer, der med egnsudviklingsstøtte ville skabe lokale arbejdspladser, og nærheden til Skjern Å gjorde en papirproduktion baseret på gamle aviser til en oplagt idé.

De lokale initiativtagere købte en papirmaskine i Schweiz og fik den transporteret til Skjern på 100 jernbanevogne.

Papirfabrikkens råvarer er stadig papir og karton af mange forskellige slags, men den står over for en ny udfordring, for i løbet af næste år skal alle danskere sortere deres affald endnu bedre, og det betyder, at mælke-, juicekartoner og andre former for drikkevareemballage også skal genbruges.

- Det er intet problem, siger administrerende direktør Nikolaj Bjerre Thybo.

I hvert fald ikke teknisk, for de lange fibre fra drikkevareemballage er af god kvalitet og vil være en god råvare at få ind i produktionen. Han synes, det er ærgerligt for forbrugerne, at de skal ulejlige sig med at separere drikkevareemballage fra andet pap, og derefter opleve at den skal transporteres på lastbiler til Tyskland eller Norrköping i Sverige for at blive gjort klar til genbrug.

- Det giver ikke rigtig mening, men problemet er, at vi skal investere mange millioner kroner i en maskine, der kan separere mælkekartonens plasticforing og juicekartonens aluminiumsforing fra pappet.

- Der er tale om mange penge, men jeg håber selvfølgelig, at vi finder en løsning, siger Nikolaj Bjerre Thybo.


Papirfabrikkens råvarer er stadig papir og karton af mange forskellige slags. Foto: Palle Peter Skov.

Til toiletruller

I dag består produktionen mest af brunt karton i kæmpemæssige ruller, der kan skæres i ‘skiver’ efter kundens ønske og derefter snos til rør i forskellige størrelser – for eksempel paprør til særlige snacks eller til toilet- eller køkkenruller eller ruller til gavepapir. Men det gør de ikke i Skjern. Deres produkt er karton og papir i 10-15 forskellige kvaliteter tilpasset kundens ønsker, og kunderne fremstiller selv de ønskede rør, bokse og beholdere af det.

Direktøren understreger, at selv om de er landets største – og eneste –

papirfabrik, er de med deres produktion på 75.000 tons om året en lilleput på verdensmarkedet – og det har sine fordele, for de lever blandt andet at have en høj service, leveringssikkerhed, ensartet kvalitet og at kunne tilpasse sig kundernes specifikke ønsker.

- Det er bemærkelsesværdigt, konstaterer Nikolaj Bjerre Thybo, for uden for branchen er vi en temmelig ukendt virksomhed på trods af, at forbrugerne dagligt er i kontakt med vores produkter.


Virksomheden blev grundlagt i 1965 af lokale investorer, der med egnsudviklingsstøtte ville skabe lokale arbejdspladser. De lokale initiativtagere købte en papirmaskine i Schweiz og fik den transporteret til Skjern på 100 jernbanevogne. Foto: Palle Peter Skov.

Varme til 2500 husstande

Vandet fra Skjern Å har ikke længere betydning for produktionen, for kommunen havde en vandboring, der ikke længere var egnet til drikkevand, så derfor køber fabrikken nu vand fra den, ligesom virksomhedens eget rensningsanlæg er nedlagt, fordi nogle bakterier i fabrikkens spildevand passer godt sammen med dem i husholdningernes bakterier.

- Derfor sender vi nu vores spildevand til det kommunale rensningsanlæg, siger han.

Papirproduktion kræver meget varme og damp i tørreprocessen, og siden de i 2012 fik installeret Danmarks største varmepumpe, har kommunens borgere haft glæde af papirfabrikkens overskudsvarme, der sikrer 2500 husstande billig fjernvarme og dækker 62 procent af byens varmeforbrug og dermed reducer byens CO2-udledning.

Han nævner også, at indtil for få år siden gjorde afgiftsystemet det umuligt for fabrikken at sælge sin overskudsvarme til boligopvarmning.

- Det var helt hen i vejret og blev heldigvis lavet om efter flere års diskussion, siger han og nævner, at virksomheden gerne vil være miljøvenlig.

- Men der skal også være økonomiske incitamenter, siger han.

- Også mange af kunderne lægger vægt på det miljøvenlige, siger Nikolaj Bjerre Thybo.

Den daværende direktør kunne se, at flisfyring var fremtiden, og ved at installere et kæmpemæssigt flisfyr har de reduceret fabrikkens CO2-udslip med 95 procent. Han understreger, at al flis til fyret er hentet i en afstand af under 50 kilometer fra fabrikken.

- Der er jo tale om affaldstræ, og det er altså ikke sejlet ind fra hverken Sydamerika eller Estland, fremhæver han og understreger, at de konstant har fokus på vand- og energibesparelser.

- I løbet af de seneste fem år har vi reduceret vandforbruget med over 20 procent, fortæller han.


Administrerende direktør Nikolaj Bjerre Thybo:-I løbet af næste år skal alle danskere sortere deres affald endnu bedre, og det betyder, at mælke-, juicekartoner og andre former for drikkevareemballage også skal genbruges. Det er intet problem. I hvert fald ikke teknisk. Foto: Palle Peter Skov.

Idéer belønnes

- Mange af idéerne til besparelserne kommer faktisk fra medarbejderne, siger John Lauridsen, der er næstformand i samarbejdsudvalget, 3F’er og tillidsrepræsentant gennem 28 år. Han har været på fabrikken i 36 år.

- Ledelsen er godt klar over, at vi har en stor viden om produktionen, siger han og nævner, at fabrikken har flere 40 års-jubilarer og mange 25 års-jubilarer.

- Den viden er ledelsen god til at indsamle, siger han. Men det er ikke specielt noget, der foregår i samarbejdsudvalget. Idéerne kommer hele tiden og bliver tit lagt i forslagskassen, siger han og understreger, at medarbejderne føler, at deres forslag bliver taget alvorligt og behandlet seriøst.

- Det mærker vi også, for brugbare forslag bliver altid belønnet med mindst 500 kr. og op til flere tusinde kroner, siger han og understreger, at det ikke er pengene, der er det vigtigste, men følelsen af at kunne bidrage med noget bliver taget alvorligt.

- Det er faktisk noget, vi går op i, siger han.

Et forslag fra en kollega viste for eksempel, at den voldsomt energislugende kværn, der maler papirmassen, kunne køre på en anden måde, så man kunne spare energi.

Kollegerne har også tit brugbar viden om, hvordan man nemmest kan omstille maskinerne fra den ene produktion til den anden. 

Den høje anciennitet betyder dog også, at uddannelse af medarbejderne er nødvendig, så de har besluttet, at der konstant er to kolleger i gang med procesoperatøruddannelsen.

- Der er heldigvis altid flere ansøgere, men det er mest de unge, der er interesseret, siger John Lauridsen.


Fabrikken fik i 2012 installeret Danmarks største varmepumpe. Det betyder, at papirfabrikkens overskudsvarme sikrer 2500 husstande billig fjernvarme og dækker 62 procent af byens varmeforbrug. Det reducer byens CO2-udledning. Foto: Palle Peter Skov.

Gode fibre

Hvis de finder en løsning på problemet med drikkevarekartoner, kan fabrikken sagtens bruge fibrene, for de er af god kvalitet, og der er ikke altid overskud af genbrugspapir. Men det svinger.

- Det er en commodity, en handelsvare på det internationale marked, og tidligere blev 8 millioner tons årligt eksporteret fra Europa til Kina, men da Kina begrænsede importen i 2017, var der rigeligt med papir, og så faldt prisen, forklarer Nikolaj Bjerre Thybo. Under coronakrisen opstod der til gengæld mangel på bølgepap, fordi krisen forhindrede indsamling i nogle lande – og så steg prisen. Skjern Paper køber mest dansk papir – i dag er det ikke kun aviser, men også alle andre former for kasseret papir. Men de køber også fra Norge. Transporten herfra er billig, da mange lastbiler ellers skal køre tomme tilbage fra Norge.   

Sortering af husholdningsaffald

I løbet af næste år skal alle husstande sortere deres husholdningsaffald i ti fraktioner, så meget mere af det skal genbruges. Det betyder også, at mælke- og juicekartoner på et tidspunkt skal bruges igen, men de skal først separeres i pap, plast og aluminium. Teknisk set er det ikke et problem, og på Skjern Paper kan de sagtens gøre det, hvis de køber en ny maskine.   

Om Skjern Paper

Skjern Paper er Danmarks største (og eneste) papirfabrik. Den producerer hvert år 75.000 ton papir og karton. Den blev grundlagt i 1965 som Skjern Papirfabrik for at skabe arbejdspladser ved at genbruge avispapir. I dag er råvaren stadig 100 pct. genbrugspapir, og 90 procent af produktionen sælges bl.a. til England, Polen og Holland – og en enkelt kunde i Malaysia.

Virksomheden har 73 ansatte - heraf 58 i produktionen.  

Den er ejet af en gruppe ledende medarbejdere og den lokale Buur Invest, som er en familieejet investeringsfond, der især investerer i lokale firmaer.


Senest revideret den 29. oktober 2020