Krænkende handlinger som mobning, konflikter og seksuel chikane kan have alvorlige konsekvenser for trivsel, samarbejde og produktivitet – også i industrien, derfor har TekSam og BFA industri valgt at forsætte kurserne om forebyggelse og håndtering af krænkende handlinger i 2026.
På dette kursus får ledere og medarbejderrepræsentanter fælles viden, konkrete redskaber og praktisk træning i at forebygge og håndtere krænkende handlinger i hverdagen. Kurset tager afsæt i industriens virkelighed og giver mulighed for både sparring, refleksion og arbejde med egne politikker og retningslinjer.
Det får I på kurset:
- Viden om konflikter og krænkende handlinger (herunder mobning og seksuel chikane) og hvordan disse fænomener opstår
- Viden om hvordan konflikter, mobning og seksuel chikane kan forebygges og håndteres
- Grundig introduktion til – og afprøvning af – konkrete redskaber og metoder udviklet til industrien.
- Mulighed for at få sparring fra eksperter på jeres arbejde med krænkende handlinger
- Mulighed for efterfølgende at få besøg af TekSam eller BFA Industris konsulenter på jeres virksomhed.
📍 Datoer, byer og tidspunkter
| Kursusdage | Sted | Adresse | Tid |
|---|---|---|---|
| 12. marts og 16. april 2026 | Savværket – Aarhus | Søren Nymarks Vej 8A, 8270 Højbjerg | 09:00–16:30 |
| 26. august og 24. september 2026 | Christiansminde – Svendborg | Christiansmindevej 16, 5700 Svendborg | 09:00–16:30 |
| 5. november og 3. december 2026 | Ringsted Kongres Center – Ringsted | Nørretorv 88, 4100 Ringsted | 09:00–16:30 |
Morgenmad fra kl. 08:30 alle kursusdage.
Senest revideret den 23. januar 2026 p >