Om arrangementer

TekSam arrangerer møder, temadage, seminarer og årsdage for medlemmer af samarbejdsudvalgene i industriens virksomheder. Oversigten nedenfor bliver løbende opdateret med kommende og planlagte arrangementer. Desuden kan man under "Gennemførte arrangementer" finde præsentationer, oplæg og baggrundsmaterialer fra tidligere arrangementer.

Vi sender normalt invitationer til nye arrangementer til formand og næstformand for virksomhedens samarbejdsudvalg. Desuden bliver oversigten her på siden løbende opdateret, når et nyt arrangement er planlagt. Er man tilmeldt TekSams digitale nyhedsbrev, vil man automatisk modtage en mail, når et nyt TekSam arrangement bliver udbudt.

Vi lægger vægt på, at de deltagende virksomheder er repræsenteret ved både medarbejder- og ledelsesrepræsentanter. Baggrunden er, at det er meget nemmere at drøfte hjemme i virksomheden, hvordan inspirationen og den nye viden kan bruges i ens egen virksomhed, når repræsentanter fra både medarbejderne og ledelsen deltager.

Deltagelse er gratis for medlemmer af samarbejdsudvalgene på industriens område (når det drejer sig om temadage arrangeret i samarbejde med Industriens Branchearbejdsmiljøråd, er deltagelse gratis, hvis ens virksomhed hører under Industriens Branchearbejdsmiljøråd.)

Kontakt TekSam hvis I har spørgsmål vedr. vores arrangementer.


Senest revideret den 10. november 2020