Læg rengøringsbørsten på plads. Husk at stå op ved hævesænkebordet. Lad være med at rode, og stil elmoverne på plads.
Formaninger og irettesættelsen ødelægger den gode stemning. Det kunne de mærke på brødfabrikken Lantmännen Schulstad A/S i Hvidovre, for det tager tid at finde rundt i en rodebunke af ting, der skal til reparation, og det er irriterende at finde rengøringsbørster og spande smidt i vasken i rengøringsrummet, når de burde være rengjort og stillet på plads.
På bageriet i Hvidovre har de fundet en løsning, for hele samarbejdsudvalget – som også omfatter sikkerhedsrepræsentanter – har været på kursus i adfærdsdesign, og det betyder, at de finder løsninger, der nudger kolleger til at ændre adfærd.
-Resultatet af kurset er, at vi har fået en guide til at gøre det rigtige, så vi i stedet for restriktioner gør det nemmere for medarbejderne at løse opgaverne rigtigt, siger Martin Schlichting, teamleder i kørselsafdelingen.
Hans egen mærkesag er at gøre det nemmere at stille elmoverne på deres rigtige plads. Tidligere blev de små transportmidler, som fabrikken har over 100 af, placeret hulter til bulter, og ofte så de blokerede portene og ikke var ladet op, når næste kollega skulle bruge dem. I dag er der optegnet grønne felter, hvor de bliver stillet, og med tiden får alle moverne et nummer, så de kan placeres ud for det rigtige nummer.
-Det sparer en masse tid, når de skal repareres, og elektrikerne hurtigt kan finde den, der er gået i stykker. Men først og fremmest skal det være nemmere at stille dem rigtigt, understreger Martin Schlichting.
Han fremhæver også, at fordelen ved adfærdsdesign ikke primært er at spare tid, men at det forbedrer det psykiske arbejdsmiljø, at folk gør tingene rigtigt – og at det ikke skaber dårlig stemning, hvis man nævner overfor en kollega, at han/hun har glemt det.
-Det betyder også meget, at alle medlemmer i SU nu har et fælles sprog at tale ud fra, nævner Henriette Penter, HR-administrator.
Martin Schlichting forklarer, at kurset for ham har medført en ændret bevidsthed om, hvordan han kan sparre med kollegerne, så de i fællesskab finder den rigtige løsning på et problem.
Den fælles bevidsthed medfører også lidt socialt pres, så det er i orden at påtale, hvis en chauffør for eksempel kører mere end 20 km i timen på grunden. Det er ikke stikkeri.
-Det betyder, at vi alle bliver bedre til at tage imod, når vi bliver mindet om, at vi skal gøre tingene på en anden måde, tilføjer han.
Adfærdsdesign forbedrer også det fysiske arbejdsmiljø. Det skaber sundhed at bruge hæve-sænkeborde og det forhindrer ulykker, at alt er lagt på plads, så man ikke falder over noget.
De fremhæver begge, at kurset i adfærdsdesign ikke kommer med de rigtige løsninger, men giver ledelse og medarbejdere værktøjer til at analysere sig frem til løsninger og til at prøve ting af undervejs, så de efterhånden kan komme frem til den rigtige løsning. Den skal være sådan, at det er nemmere at gøre det rigtige første gang.
Skilte duer ikke
Skilte alene tjener ikke noget formål og forbudsskilte da slet ikke, for man overser dem – eller gør bare, som man plejer. Det er den første indskydelse.
-Derfor skal et skilt vise det nemme alternativ, så man i stedet for Rygning forbudt har en pil, der viser vej viser vej til det udendørs rygeskur, forklarer Henriette Penter som et eksempel ændringerne.
Både Martin Schlichting og Henriette Penter fremhæver, at virksomheden har en god kultur på tværs af hele organisationen.
Hylder skaber orden
Maskinarbejder Thomas Bennedsen, DM, der også er medlem af SU, viser hvordan der er sat store hylder op foran værkstedet. Her skal de ting, der skal til reparation, og dem, der er færdigreparerede, stilles på bestemte pladser.
-Det giver et meget bedre overblik over opgaverne, når tingene placeres rigtigt, og så skal vi ikke bruge tid på at lede efter dem, siger han og nævner, at der stadig skal arbejdes lidt på at få alle til at stille tingene rigtigt. Men det er på vej.
Rengøringsmedarbejder, sikkerhedsrepræsentant Sidibe Abdoulaye N´diaye, 3F, viser også, hvordan kurset har skabt orden i rengøringsrummet. Her arbejder de ud fra LEAN-principper, og viden fra kurset gør det lettere at overholder principperne herfra.
-Det har fået os til at ændre adfærd. Nu er der orden på tingene, så alle rengøringsredskaber er rengjorte og sat på plads, inden man går hjem. Det giver en bedre energi og mindre pres ved arbejdsdagens begyndelse, siger han.
Sidibe Abdoulaye siger, at ændringen motiverer kollegerne, og at han ikke er bange for at minde kollegerne om, at tingene skal sættes på plads, så der er pænt og ryddeligt i rengøringsrummet, når de går hjem. Rengøringsafdelingen har jævnligt vikarer, og det kan være en udfordring at forklare dem, at der skal være ryddeligt i rengøringsrummet.
Rengøringsleder Peter Poulsgaard kan også se en forskel.
-Og i fremtiden vil vi tænke adfærdsdesign ind i alle nye opgaver, så vi tilrettelægger arbejdet på en måde, der gør det nemmere at gøre tingene rigtigt, siger han.
Hæv dig
Henriette Penter, der også er sikkerhedsrepræsentant, havde bemærket, at mange ikke brugte deres hæve-sænkebord, men sad ned hele dagen. Det kan de måske først mærke i ryggen om 20 år, men den slags skader skal forebygges nu.
Derfor gik hun og en kollega rundt en dag efter fyraften, hævede alle bordene og lagde en seddel og er par stykker slik på skrivebordene. Sedlen opfordrede kollegerne til at huske at skifte arbejdsstilling for at mindske risikoen for skader i kroppen. De fremhævede også, at det øger forbrændingen, hvis man står op tre timer om dagen, og at det øger koncentrationen at skifte mellem stående og siddende stilling. I dag husker de fleste at skifte mellem siddende og stående – og det er helt legitimt, at kollegerne minder hinanden om det.
Lantmännen Schulstad A/S har medarbejdere med så mange forskellige nationaliteter ansat, at de ikke har tal på dem, men alle skal tale dansk, og kan man ikke det, er der kurser, så alle har mulighed for at lære det. Det er vigtigt, at alle kan forstå instruktioner på dansk så man for eksempel ikke kommer galt afsted med de skrappe rengøringsmidler, som fødevarelovgivningen kræver at de gør rent med. Lantmännen Schulstad er en arbejdsplads med stor diversitet, og det skaber ikke problemer, men der har været en tendens til i kantinen at sætte sig sammen med dem, man kender. Det kan man stadig, men med den ændring, at man nu sidder ved lange borde, så man automatisk falder i snak med kolleger fra flere afdelinger.
Billedtekster:
Lange borde i kantinen betyder, at man nemmere falder i snak med folk fra andre afdelinger.
Martin Schlichting: - Det sparer masser af tid, når elmoverne ikke stå hulter til bulter og blokerer porten.
Henriette Penter, tillidsrepræsentant, HR-administrator og teamleder Martin Schlichting oplever, at kurset i adfærdsdesign har givet hele SU nogle fælles referencer.
Thomas Bennedsen: - Det giver meget bedre overblik over opgaverne, når tingene er placeret rigtigt, så det sparer tid i værkstedet.
Sidibe Abdoulaye : - Jeg er ikke bange for at minde kollegerne om, at tingene skal sættes på plads.
Henriette Penter:- Efter kurset gik jeg og en kollega rundt of hævede alle skrivebordene, så kollegerne blev mindet om vigtigheden af skiftevis at stå op og sidde ned.