Mangel på netværk er en af de vigtigste grunde til, at unge med flygtningebaggrund kan have svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet.
-Et netværk er jo ikke noget, man sådan lige banker op af jorden, siger Natasha Al-Hariri, der er direktør i DFUNK, Dansk Flygtningehjælps ungdomsafdeling. Mangelfuldt dansk kan være en anden barriere på arbejdsmarkedet, og begge dele kan DFUNK hjælpe med.
-Især det med netværket, understreger direktøren. Organisationen har både madklubber, sportsklubber og klubber, hvor unge finder nye venner.
-Men i forhold til at skabe sin karrierevej har vi projektet Fremtidsveje, hvor en ung med flygtningeerfaring får en makker, der har erfaringer med arbejdsmarkedet og uddannelse. Makkeren hjælper med kontakt til virksomheder, og med at lave cv og skrive en ansøgning – foruden, at makkerskabet i mange tilfælde udvikler sig til et venskab.
-Programmet er en succes, for de unge oplever, at de får øget indsigt i det danske arbejdsmarked og samfund, og de får sparring og flere sociale relationer, siger hun og nævner, at 70 procent i løbet af forløbet har fået en afklaring og enten har fået et job eller er kommet i gang med en uddannelse.
Hun nævner, at DFUNK også holder mini-jobmesser, workshops og andre aktiviteter, der opkvalificerer både de unge flygtninge og deres makkere.
Diskrimination og sprog
Organisationen har en række andre aktiviteter for unge med flygtningebaggrund. De er enten selv kommet hertil som uledsagede flygtningebørn eller sammen med deres familier.
-Fælles for dem er, at de oplever diskrimination eller problemer for eksempel med at komme ind på arbejdsmarkedet, siger hun og fortæller, at DFUNK gennem alle sine aktiviteter kommer i kontakt med 5-6000 unge om året.
Hele projekt Fremtidsveje drejer sig om at hjælpe de unge med at gøre sig klar til arbejdsmarkedet. Der er tale om en helhedsorienteret indsats, og en af metoderne er en makker, men også sociale aktiviteter, der giver indsigt i det danske samfund og hjælper de unge med at få venner, der kan dele deres egne erfaringer fra arbejdsmarkeder og uddannelse.
Mange af de unge finder selv vej til DFUNK, men andre får hjælp af venner eller kommunen til at få kontakt.
-Det er jo ikke alle, der selv finder os, for det kræver selvfølgelig overskud at være en del af et fællesskab, siger hun.
Drømme
Hun understreger, at fordelen er, at der er tale om frivillige relationer, og at den unge flygtning får en makker, han/hun kan spejle sig i og have det sjovt sammen med.
-Der kan godt være tale om en makker, der også selv har flygtningebaggrund, og nogle fælles erfaringer gør, at de ikke behøver at forklare alting for hinanden, siger Natasha Al-Hariri og fremhæver, at her kan de unge drømme højt om deres fremtidsplaner. Det er der ikke altid plads til hos sagsbehandleren i de kommunale systemer.
Hun understreger også, at de unge her kommer ind i trygge fællesskaber, hvor de kan udvikler sig og få fremtidsmuligheder. Hun ser ingen grund til at kommentere, om hun mener, det kan være med til at forhindre dem i for eksempel at søge fællesskab i bander.
-Jeg ved jo ikke, hvad baggrunden er for, at de unge selv eller kommunerne kontakter os, og det er heller ikke relevant. Men det er selvfølgelig, fordi de ved, at vi kan hjælpe med kontakt til virksomheder og hjælpe med at kontakte fagforeninger, lave et cv og den slags, siger hun.
DFUNK ved hvilke udfordringer, de unge har og kan hjælpe med at finde veje ind på arbejdsmarkedet for dem, der ikke allerede har etableret et netværk i Danmark. Hun er klar over, at hvis dansk ikke er ens første sprog, og man taler med accent er det en barriere, men en arbejdsgiver skal aldrig afvise en person af den grund, for man kan gå glip af en virkelig dygtig medarbejder.
-Vores arbejde er jo todelt, siger Natasha Al-Hariri, for vi hjælper unge med at få et job og hjælper virksomhederne til viden om muligheden for at ansætte unge med flygtningebaggrund. Vi vil jo rigtig gerne have et godt samarbejde med virksomhederne og deres tillidsrepræsentanter, så ansættelsen kan være en succes, siger hun.
Hun har ingen overblik over de unge etniske baggrund.
-Men nu er der jo meget fokus på mennesker fra Ukraine, og det skaber et stort pres både i kommunerne og hos os, for ukrainerne er bare interesseret i et job her og nu. De er ikke så interesseret i uddannelse, for mange af dem, der var i gang, inden de flygtede, fortsætter deres ukrainske uddannelse online, siger hun.
Natasha Al-Hariri understreger også, at paradigmeskiftet i indvandrerpolitikken i 2018 har betydet meget for de unge, der ønsker sig et job eller en uddannelse, mens de er i Danmark, fordi usikkerheden om statsborgerskab betyder, at de ofte ender i ufaglærte job – og ofte er de første, der bliver afskediget ved nedskæringer.
-Det gør deres tilværelse meget vanskelig, siger hun.
DFUNK har kontakt med alle typer arbejdspladser både i industrien, handel og servicefagene.
Mød Natasha Al-Hariri og projektleder Khaled Ksibe, der selv er kommet til Danmark som flygtning, på TekSam Årsdag den 4. oktober.