Af Ingrid Pedersen
Når forskerne hos NFA, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har beskæftiget sig med stress, har det altid været de menneskelige omkostninger, de har haft fokus på, for stress kan føre til sygefravær og mistrivsel. Men stress kan også belaste en virksomheds økonomi, viser en ny rapport, som Jacob Pedersen, seniorforsker, statistiker, cand.polyt. har lavet på NFA.
Hans undersøgelse viser nemlig, at stress koster 16,4 milliarder kroner om året. Heraf skyldes de 10,4 milliarder sygefravær, mens resten skyldes forskellige former for produktivitetstab. Men samfundets/sundhedssystemets omkostninger i forbindelse med stressbehandling er ikke medregnet, så de kommer oveni.
61,9 millioner arbejdstimer går tabt hvert år. Det svarer til 37.335 fuldtidsstillinger. Derfor kan det – også økonomisk – betale sig at forebygge stress på arbejdspladsen, og det kan ofte lade sig gøre.
Arbejdsrelateret stress bliver nu italesat meget mere end tidligere, siger Jacob Pedersen og fremhæver, at han i sin undersøgelse netop har set på medarbejdere, hvis forhold på arbejdspladsen har givet stress.
Jacob Pedersen forklarer, at faktorer uden for arbejdspladsen selvfølgelig også kan have betydning for, om man udvikler stress.
-Vores undersøgelse har udelukkende set på forhold, hvor medarbejderen kan være i en stresset situation, og denne del af undersøgelsen er udelukkende baseret på selvrapporterede data, siger Jacob Pedersen og fortsætter:
-Det er klart, at man ikke bare parkerer sit privatliv og følelser ude på parkeringspladsen, når man møder på arbejde. Det betyder også, at vi ikke kan udelukke, at der kan være privatlivsrelaterede forhold, der spiller ind og påvirker den stress, nogle medarbejdere oplever på arbejdet. Andre store undersøgelser har ikke fokuseret på arbejdet som årsagen, for private forhold bidrager også til stress. Men ifølge andre undersøgelser fra NFA er arbejdet en vigtig kilde til stress.
Foto: NFA
Jesper Kristiansen, der er seniorforsker inden for det psykiske arbejdsmiljø, påpeger, at andre store undersøgelser ikke skelner mellem stress fra arbejdet eller fra private forhold. Men forskning viser, at belastninger i arbejdsmiljøet også kan give stress.
-Data fra NFA viser, at når man spørger lønmodtagere, der rapporterer, at de føler sig stressede, om, hvad der er den vigtigste kilde til deres stress, så peger 9 ud af 10 på arbejdet, som en vigtig kilde til stress, siger Jesper Kristiansen.
-Så vil man forebygge stress på arbejdet, skal man først og fremmest have kortlagt, hvor stort problemet med arbejdsrelateret stress er, understreger han.
Det er den første store undersøgelse, hvor man har beregnet økonomien ved arbejdsrelateret stress, og derfor henvender den sig til et andet publikum, for virksomhederne er selvfølgelig også interesseret i bundlinjen.
-Ved at have fokus på de økonomiske omkostninger, er det nemmere for virksomhederne at vurdere konsekvenserne af arbejdsrelatere stress, og ikke alene gøre det til et individuelt problem, og dermed kan det motivere virksomhederne til at forebygge stress, siger han og tilføjer, at forekomsten af stress i spørgeskemaet er selvrapporteret, men der er ikke tvivl om, at deltagerne har taget spørgsmålene alvorligt, for selv om stress ikke er en sygdom, fører stress til alvorlige sygdomme som depression og angst.
Dyrt
Jesper Kristiansen tilføjer, at man godt på forhånd vidste, at stress havde omkostninger for virksomheden, men den nye viden giver et mere præcist billede af de økonomiske omkostninger.
-Det er vigtigt at sige, at vi ofte ser, at mange virksomheder tager et stort ansvar, når medarbejdere rapporterer om stress. Ved at have fokus på omkostninger, kan vi skabe økonomisk evidens for, hvorfor arbejdspladser skal fokusere på at skabe et godt arbejdsmiljø, siger Jesper Kristiansen.
-Når vi kan vise gennem beregninger, at et godt arbejdsmiljø både gavner medarbejderens trivsel og virksomhedens bundlinje, så kan det give arbejdspladser incitament til at skabe et godt arbejdsmiljø for både ledelse og medarbejdere.
Desuden peger Jesper Kristiansen på, at forskningsartiklens resultater også kan medvirke til, at stress bliver en udfordring, som hele arbejdspladsen tager op.
-Forhåbentlig kan vores forskning være medvirkende til, at endnu flere virksomheder får motivation til at forebygge stress, siger han.
Han foreslår, at hvis virksomhederne vil undersøge, om den har en udfordring med stress, kan den i første omgang se på, om der er et stort sygefravær eller et stort gennemtræk af medarbejdere, fordi det kan være tegn på, at mange medarbejdere oplever stress.
-Hvis det drejer sig om bestemte afdelinger, kan man tage fat der, og lederne, som har den daglige kontakt med medarbejderne, bør være opmærksomme på deres trivsel. Det er vigtigt at lytte på tilbagemeldingerne fra lederne.
-Man må selvfølgelig ikke spørge medarbejderne, hvad de fejler, men man må godt spørge dem, om der er noget, man som arbejdsplads kan gøre for, at de får mindre fravær, fortsætter Jesper Kristiansen.
Han foreslår, at man til en begyndelse laver en arbejdspladsvurdering.
Vær tydelig
Det er afgørende, at virksomheden skaber en kultur, hvor der er åbenhed om stress, så man som medarbejder ikke føler, at det er risikabelt at fortælle, at man bliver ramt af stress.
-Det er vigtigt, at topledelsen melder klart ud, hvordan man forholder sig til stress, og at man ser belastninger i arbejdsmiljøet, der skaber stress, som et arbejdspladsproblem, der skal løses organisatorisk, og fx ikke ved at afskedige stressramte medarbejdere. Det er vigtigt at være tydelig om dette, siger han
-Det er afgørende, at man ikke som medarbejder bare synes, at man skal bide tænderne sammen, for det løser ikke problemet, siger han.
Jacob Pedersen og Jesper Kristiansen foreslår, at man bruger en APV til at få kortlagt, om virksomheden har stress- eller trivselsproblemer. Herefter kan man bruge konsulenter fra TekSam til at sætte gang i en diskussion om årsager – og løsninger
Der kan være forskellige belastninger i arbejdsmiljøet, som kan føre til stress. Eksempelvis kan stress skyldes, at man har for høje eller for mange krav i arbejdet samtidig med, man oplever, at man har for lidt indflydelse på arbejdet, eller dårlige relationer mellem enkeltpersoner, fx at nogen føler sig mobbet eller chikaneret. Nogle af disse problemer kan være vanskelige for arbejdspladsen at arbejde med.
-Virksomheden er jo ikke ekspert i alt, så derfor er det en god ide at bruge eksterne konsulenter til at løse problemet, for det er klart, at virksomhedens primære fokus og ekspertise er på produktionen, siger Jesper Kristiansen.
|
Undersøgelsen er baseret på ELMA-metoden, en metode til at opgøre sammenhængen mellem eksponeringen for stress og fravær. Den viser også, at når man reducerer forekomsten af stress med 10 procent – fx ved at flere siger, at de en gang imellem lider af stress i stedet for altid lider af stress, reducerer man udgiften til sygefravær med 7 procent. |
Fulgt i to årUndersøgelsen er baseret på data fra 52.762 medarbejderes oplevelser af stress i spørgeskemaundersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred, hvor 31 procent rapporterede, at de havde et højt niveau af arbejdsrelateret stress ud fra tre parametre: * oplevelse af arbejdsrelateret stress inden for de seneste 14 dage * fire indirekte spørgsmål til arbejdsrelateret stress * højt niveau af kvantitative krav i arbejdet i kombination med lavt niveau af selvbestemmelse i arbejdet. Personerne med højt stressniveau blev sammenlignet med øvrige 18-64-årige på arbejdsmarkedet, og forskerne har taget højde for andre faktorer, der kan spille en rolle for sygefravær. |
Fire gode rådJesper Kristiansen giver fire gode råd til at forebygge stress:
|
Desuden kan samarbejdskonsulenterne fra TekSam hjælpe med samarbejdsudvalget med stressforebyggende tiltag.
Læs hele den videnskabelige rapport her: