Del: - -

Trivsel og arbejdsfællesskab i coronatiden

Det, der normalt er godt kollegaskab, en fælles frokostpause og en snak ved kaffemaskinen, kræver pludselig en helt særlig indsats i coronatiden, når mange arbejder hjemme.

Malene Friis Andersen (MFA) Post.doc., ph.d., Cand.psych.aut. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

___________________________________________________________________________________________________________________

Af Ingrid Pedersen

Brug den sociale limstift

Det, der normalt er godt kollegaskab, en fælles frokostpause og en snak ved kaffemaskinen, kræver pludselig en helt særlig indsats i coronatiden, når mange arbejder hjemme.

Forsker og ph.d. Malene Friis Andersen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø præsenterer på sitet www.coronatrivsel.dk en række ideer til, hvad man kan gøre for at opretholde opgaveløsning og trivsel. Et af forslagene er Den sociale limstift – en række forslag til, hvordan kolleger kan mødes på fx en gåtur uden at bringe helbredet i fare.

Forskere har interviewet 116 ledere og medarbejdere i private virksomheder her i coronatiden og spurgt dem om arbejdslivet under coronakrisen.

Malene Friis Andersen fortæller, at forskerne har talt med både ledere og medarbejdere, der har fået det til at fungere i praksis, og flere fortæller, at de i begyndelsen havde en følelse af ’at rykke tættere sammen i bussen’.

Men andre havde det svært. Nogle var ensomme, andre følte, de var på konstant overarbejde og andre følte, at de blev glemt af arbejdspladsen. Nogle, der arbejdede hjemme, følte, at arbejdsliv og privatliv flød totalt sammen, og at møde på arbejde var en kærkommen tilbagevenden til normalitet.

På coronatrivsel.dk kan man også læse om andre forskningsstudier om tiden fra 12. marts til efteråret.

Læs mere om undersøgelsen, og få gode ideer til at bevare produktiviteten, arbejdsglæden og det gode fællesskab på: www.coronatrivsel.dk 


Senest revideret den 18. december 2020