Kvaliteten af relationer har betydning

Arbejdsmiljøforsker Malene Friis Andersen har kigget på, hvordan covid-19-krisen og nedlukningen i foråret påvirkede den mentale sundhed og arbejdsfællesskabet på arbejdspladserne.

Af Mette Bau

Da hele Danmark lukkede ned i foråret 2020, måtte mange virksomheder sende deres medarbejdere hjem, mens andre fortsat måtte på arbejde. Arbejdsmiljøforsker Malene Friis Andersen har kigget på, hvordan covid-19-krisen og nedlukningen i foråret påvirkede den mentale sundhed og arbejdsfællesskabet på arbejdspladserne. Projektet offentliggøres i slutningen af november 2020. TekSam har talt med forskeren.

 ”Vi er stadig i gang med at se på resultaterne, men der er allerede en ting, der går igen: Kvaliteten af de relationer, folk har på arbejdspladsen, har betydning for, hvordan de kommer igennem krisen. Det gælder både relationer mellem kollegaer samt relationer mellem ledere og medarbejdere. Betydningsfulde relationer er vigtige at have i fredstid, men de ser ud til at have spillet en endnu vigtigere rolle i den krisesituation, som covid-19 frembragte. De arbejdsfællesskaber og arbejdspladser, der i forvejen havde gode relationer, gode samarbejdsprocesser og en kultur præget af tryghed og tillid, har generelt haft det nemmere,” forklarer Malene Friis Andersen, ph.d. og cand.psych. aut. Hun er ansat som arbejdsmiljøforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Tidligere forskning har vist, at ledere og kollegaer spiller en særlig central rolle for den mentale sundhed og håndtering af mentale helbredsproblemer. Derfor sætter det igangværende forskningsprojekt ”Mental sundhed og betydning af arbejdsfællesskabet under covid-19-krisen” netop fokus på oplevelsen hos ledere og medarbejdere. Resultaterne bygger på interviews med 116 ledere og medarbejdere fra virksomheder med mellem 2 og 500 ansatte. To tredjedele af de interviewede har arbejdet hjemmefra under covid-19-nedlukningen, mens resten er taget på arbejde som hidtil.

”Umiddelbart var vores forventning, at vi ville se en overvejende mistrivsel hos de hjemsendte, men resultaterne viser, at flere har haft en god oplevelse og har fået arbejdet til at lykkes. Men det har krævet, at virksomhederne og ikke mindst lederne har tænkt anderledes.”

Malene Friis Andersen (MFA) Post.doc., ph.d., Cand.psych.aut. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Både effektive og ensomme

”Når vi kigger på de medarbejdere, der har arbejdet hjemmefra, ser billedet meget forskelligt ud. Nogle har oplevet det meget positivt. De oplevede større effektivitet i forhold til deres arbejdsopgaver derhjemme, og de fandt mere tid og lyst til børn, familie og motion. Andre havde svært ved at sætte grænsen mellem arbejde og privatliv og følte sig ensomme og glemt i forhold til arbejdspladsen. Selvom medarbejderne var i samme krise, reagerede de altså meget forskelligt,” fortæller Malene Friis Andersen.

”Hjemsendelserne var en ekstraordinær situation og noget af en omvæltning for de fleste. Tidligere havde folk måske arbejdet hjemmefra en gang imellem. Vi kan se, at under den første del af pandemien stod mange arbejdsfællesskaber sammen med en følelse og indstilling af, at det her skal vi have til at lykkes. De løftede i flok, og for nogle gav det en følelse af tæt samhørighed, selvom de sad derhjemme. For andre var tiden meget ensom og ikke forbundet med noget godt. De følte sig hægtet af og frygtede, at der ikke længere var brug for dem. Det ser ud til, at den forskel handler om, hvordan relationerne på arbejdspladsen var, inden folk blev sendt hjem,” fortæller Malene Friis Andersen og pointerer, at arbejdspladsen skal fungere, når folk er samlet derinde, ellers bliver det svært, når de rykker hjem.

Ledere på overarbejde

”Det ser lidt anderledes ud, når vi kigger på lederne. Vores resultater viser en tendens til, at de har været på overarbejde både følelsesmæssigt og i forhold til tidsforbrug. Lederne skulle arbejde mange timer for at få alt til at hænge sammen. De oplevede mere intern koordinering og flere samtaler med de enkelte medarbejdere og lederkollegaer, samtidig med at de skulle være synlige, mens de arbejdede hjemmefra. De skulle pludselig forholde sig til ensomme, bange og bekymrede medarbejdere. Og for nogle stillede det helt nye krav. Lederne oplevede, at de pludselig skulle forholde sig til en masse private problemstillinger, der pludselig havde indflydelse på hjemmearbejdet for den enkelte medarbejder,” forklarer Malene Friis Andersen.

Bekymringer om smitte

”Den gruppe, der fortsatte med at gå på arbejde, da alle andre blev sendt hjem, mødte også ind til en forandret hverdag med nye forholdsregler. Hos den gruppe kan vi på nuværende tidspunkt se en opdeling i to i vores analyser. Den første gruppe har følt sig enormt privilegeret, fordi de har kunnet fortsætte deres arbejde og daglige rutiner normalt. De oplevede, at de følelsesmæssigt kom tættere på deres kollegaer, fordi alt andet i deres privatliv blev aflyst. Det sociale liv var pludselig på arbejdspladsen. Kollegaerne blev derfor de nære relationer i en periode. På den måde oplevede den første gruppe, at de fik etableret nye sociale kontakter,” fortæller Malene Friis Andersen.

”Den anden gruppe følte sig bange og angste for at gå på arbejde under covid-19-krisen. For enkelte har det været hårdt at være bange for smitte, samtidig med at de skulle møde ind på arbejdet som normalt – men i en forandret verden. Som kollega og leder er det vigtigt at være opmærksom på, at man ikke udefra kan se, hvad der gemmer sig bag den enkeltes bekymring for at gå på arbejde og dermed være udsat for smitte. Måske er personen selv i risikogruppen eller har nogle i familien, der er. For den gruppe har det været meget vigtigt, at arbejdspladsen har meldt tydeligt ud omkring hygiejne, hvor mange der må være hvor osv. Det har været vigtigt, at medarbejderen ikke selv skulle fortolke regler og krav.”

Vi kan ikke overføre alt

”Det er selvfølgelig vigtigt at forholde sig til, at den viden, det her projekt folder ud, er fra første covid-19-bølge. Derfor kan vi ikke bare overføre alt til den tid, der kommer nu, eller til fredstid for den sags skyld. I de interviews, vi har afholdt, fortalte medarbejdere og ledere om en form for ekstraordinær tid i foråret, hvor folk flere steder stod sammen og gav den hele armen – netop fordi det var en krisesituation. Når tilstanden varer ved, vil vi måske se et andet billede,” fortæller Malene Friis Andersen og slår fast, at forskningen derfor skal bruges som viden og inspiration.

”Det er svært at overføre resultaterne direkte til den anden bølge, som har ramt Danmark her i efteråret. Jeg tror ikke, at vi nødvendigvis kan regne med, at folk bliver ved med at give ekstraordinært meget i en så lang periode. De har brug for en struktur, der er holdbar og bæredygtig over tid. Hvis covid-19 fortsat holder folk på distancen, kunne jeg forestille mig, at der fremadrettet kan melde sig en form for mathed og håbløshed hos medarbejdere og ledere: Hvornår stopper det her? Derfor er det vigtigt at finde rutiner og redskaber, som er langtidsholdbare for den enkeltes arbejdssituation.

Tendenser i fremtiden

”Jeg kan ikke spå om fremtiden, men jeg tror, at covid-19-krisen har vist os, at hjemmearbejde har nogle flere fordele, end vi troede. Jeg tror, vi vil se mere af det i fremtiden. Men jeg håber personligt ikke, at det erstatter vigtigheden og betydningen af det fysiske fremmøde. Jeg tror, at virksomhederne vil begynde at tage flere snakke om, hvilke arbejdsopgaver folk løser bedst på distancen eller ved fysisk fremmøde,” fortæller Malene Friis Andersen og opfordrer virksomhederne til at tage snakke og finde løsninger og vilkår, der er holdbare på sigt.

Hun vender dog igen tilbage til det med relationerne.

”Jeg tror, at resultaterne i den her undersøgelse er meget sigende. Gode og stærke relationer og tillidsfuld kultur er afgørende for gode virtuelle møder og effektivt hjemmearbejde. Jeg er i tvivl, om man kan bygge gode relationer op på distancen, eller om de skal være bygget op, inden man rykker hjem. Kan en nyansat for eksempel starte på distancen og føle samhørighed? Virksomheder skal tale og reflektere over de her emner. Det er afgørende, for at hjemmearbejde kan blive en succes i fremtiden.

Malene Friis Andersens gode råd på baggrund af forskningen:

Virksomhederne kan hente masser af gode ting fra covid-19-krisen i foråret 2020. Hvis de forholder sig til den viden, de har i virksomheden, og bruger den strategisk til den tid, der kommer nu, vil de være bedre stillet i forhold til medarbejdernes og ledernes mentale sundhed og arbejdsfællesskab.”

  • Husk dialogerne: Virksomhederne bør allerede nu tage snakke som: Hvor lykkedes vi? Hvor var der udfordringer? Hvad skal vi holde fast i, og hvor skal vi finde nye løsninger? Det gælder både i forhold til kerneopgaver, samarbejde, møder osv.
  • Skab tydelig kommunikation: Virksomhederne bør skabe tydelig kommunikation omkring hygiejne og andre covid-19-regler på virksomheden. Krav og regler skal ikke kunne fortolkes af den enkelte.
  • Dialog om ledelse: Virksomhederne bør tage en snak om behovet for ledelse, når medarbejderne arbejder hjemmefra. Hvad har medarbejderne brug for? Hvordan oplever medarbejderne, at lederen er synlig? Hvordan bliver medarbejderne bedst involveret?
  • Fokusér på fællesskab og samhørighed: Virksomheden bør skabe plads til dialoger om fællesskabsfølelsen blandt kollegaer. Hvordan kan samhørighed og fællesskab revitaliseres? Hvordan kan kollegaer genopfinde snakken ved kaffemaskinen, når de arbejder hjemmefra?

CITAT:

”Der er en tendens til, at virksomheder, der har haft fokus på fællesskabet via små happenings, har haft større følelse af samhørighed og fællesskab, selvom de arbejdede hjemmefra. Og der har været mange kreative indslag. Bingo på nettet, fredagsøl med 10 meters afstand, små ugentlige videoer fra ledelse til medarbejdere og andre små happenings. Kun fantasien sætter grænser,” fortæller Malene Friis Andersen.

Oplev også Malene Friis Andersen til webinar d. 10 december, hvor vi kommer ind på, hvordan vi skaber stærke arbejdsfællesskaber i coronatid. Læs mere her.

Om forskningsprojektet

”Mental sundhed og betydning af arbejdsfællesskabet under covid-19-krisen”

I projektet undersøges det, hvilken betydning ledere og kollegaer har for forebyggelse og håndtering af mentale helbredsproblemer i en ekstraordinær tid, samt hvad de betyder for opgaveløsningen under covid-19-krisen. Forskningsprojektet blev sat i gang under den store nedlukning i foråret 2020. Der er gennemført 116 interviews med virksomheder, der har mellem 2 og 500 ansatte. Projektet er støttet af Velliv Foreningen. Du kan læse mere om projektets resultater og få gode råd fra de medvirkende virksomheder, når de første resultater offentliggøres den 30. november 2020.


Senest revideret den 18. december 2020