Invitation Teksam årsdag 2021

Del: - -

Teksam årsdag 2021: Ny energi i grøn omstilling

TekSam årsdag inspirer til virksomhedernes fremtid og den grønne omstilling

Af Ingrid Pedersen

Den 5. oktober mødes ledere og tillidsrepræsentanter igen til TekSam årsdag i Odense Congress Center. Det sker med optimisme og fokus på grøn omstilling, for selv om mange virksomheder har været voldsomt udfordret, er der blevet holdt fast i planerne om at blive mere grønne, og vi kan se, at der er kommet fornyet energi til den grønne omstilling.

Danske virksomheder har altid været kendetegnet ved god konkurrencekraft og høj medarbejdertrivsel. Disse faktorer skal også medvirke til at genvinde det, vi tabte under coronakrisen, og her spiller samarbejdsudvalgene en meget vigtig rolle.

TekSam årsdag inspirerer virksomhederne og deres medarbejdere til at bruge samarbejdsudvalget aktivt, så medarbejdernes viden og engagement bliver en aktiv del af den grønne omstilling.

Deltagerne kan blandt andet opleve Steen Hommel, der er direktør i Udenrigsministeriets Trade Council. Han vil fortælle om EU's genopretningsfond og de grønne muligheder, den giver danske industrivirksomheder.

Årsdagen vil også byde på spændende oplæg fra virksomheder, der er nået langt med den grønne omstilling. Frederikke Tømmergård Global leder, Corporate Affairs og Jonas Pagh Jensen, Sustainability Specialist leder fra vindmøllefabrikken Siemens Gamesa Renewable Energy A/S vil fortælle om grøn omstilling i hele værdikæden, og Anker Blom Nielsen, Project Director fra Rockwool A/S vil fortælle om virksomhedens mange indsatser relateret til bæredygtighed og grøn omstilling.

Dato og tidspunkt

Tirsdag d. 5. oktober 2021

Sted

Odense Congress Center, Ørbækvej 350, 5220 Odense SØ

Præsentationerne fra dagens oplæg

Eksportfremme i kølvandet på covid-19: Nye grønne eksportmuligheder for danske virksomheder, Steen Hommel

Grøn omstilling i hele værdikæden. Portræt af virksomheden Siemens Gamesa A/S, Frederikke Tømmergaard og Jonas Pagh Jensen

Hvordan kan digitalisering understøtte den grønne omstilling, Jette Nøhr og Emil Drevsfeldt Nielsen

Betydningen af positive faktorer i forandringsprocesser, Thomas Clausen

Passion for bæredygtighed. Portræt af virksomheden Rockwool A/S, Anker Blom Nielsen

TekSam og grøn omstilling, Anders Just Pedersen og Dennis Jensen

 

Se TekSam årsdag 2019


Senest revideret den 21. oktober 2021