Trivselsundersøgelser har værdi - hvis de følges op

Undersøgelser af trivslen, det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdernes tilfredshed har stor positiv på bundlinjen - men kun hvis de følges op.

En undersøgelse fra Rambøll dokumenterer, at medarbejdertilfredsheden falder i de virksomheder, der gennemfører undersøgelser uden at følge dem op. Omvendt stiger tilfredsheden markant, hvis trivselsundersøgelsen følges op.

 

 

TekSam yder bistand til samarbejdsudvalget i arbejdet med trivselsundersøgelser, men en vigtig forudsætning er, at SU i enighed står bag undersøgelsen, samt at SU forpligter sig til at arbejde videre med undersøgelsens resultater.

 

Det er mindst lige så vigtigt at forberede opfølgningen af undersøgelsen som selve undersøgelsen. Vigtige overvejelser, inden man går i gang, kan være:

 

- Klarhed om samarbejdudvalgets rolle i det videre forløb!

- Hvad er sammenhængen mellem undersøgelsen og virksomhedens strategi?

- Hvad er sammenhængen med andre aktiviteter - f.eks. MU-samtaler, tilbud om uddannelse, bonus og lønsystemer?

- Brænder alle i virksomheden for at gennemføre undersøgelse?

 

Spørgsmålene er vigtige; en trivselsundersøgelse skal være en integreret del i virksomhedens strategi og personalepolitik. Og alle skal bakke den op - både adm. direktør og tillidsrepræsentanter.

 

Når man har undersøgelsen, så er der naturligt to-tre generelle temaer, som der skal arbejdes med i hele virksomheden. Men alt tyder på, at det er vigtigt at lave en konkret opfølgning i den enkelte afdeling eller team; det er nemlig her, at man kan skabe hurtige og synlige resultater.

 

Tallene fra undersøgelsen siger ikke noget i sig selv. Et røntgenbillede kan fortælle, at en patient er syg - men det fortæller ikke noget om, hvordan patienten bliver rask.

Derfor er det vigtigt, at man i opfølgningen kommer så tæt på hverdagen som muligt. Og at medarbejdere og ledere gennem dialog i afdelingen eller teamet kommer så tæt på de konkrete situationer og vilkår, der ligger bag resultatet.

 

Jo mere konkret og tydeligt beskrivelsen er, jo lettere er det at se, hvor man skal sætte ind for at skabe bedre trivsel.

 

Erfaringerne viser, at de bedste resultater får man, hvis man i opfølgningen har fokus på det, der fungerer godt i ens egen virksomhed og afdeling.

 

Trivslen bliver ikke god af, at ens virksomhed har en score på ”5,7”, højere end landsgennemsnittet på ”5,6”.

 

Derfor er det et godt råd, at man i opfølgningen har fokus på det, der fungerer godt hos en selv.

 

 

- Resultatet læses ofte med afsæt i ”de røde tal”. Men de røde tal skal ses som noget, I skal lykkes med (forbedre), fremgår for noget I skal undgå

 

Når I kigger på resultatet, så kig efter det, der allerede lykkes:

- Dels: Hvilke afdelinger i jeres virksomhed klarer sig godt - og hvad kan I lære af de afdelinger?

- Dels: De afdelinger, som klarer sig mindre godt - hvor har de faktisk nogle succesoplevelser? Hvad er de gode til - eller hvornår går det mindre godt?

 

Brug tid på at have samtaler om fremtiden:

- Tænk fremad: Hvordan vil vi gerne have, at stemningen og trivslen i vores afdeling skal være om et år, når vi laver en ny undersøgelse?